Vestsjælland
- Amtsbestyrelsen
- Nyt fra amtsformanden
- Nyt fra amtsrådsgruppen
Nyt fra Majken Nevermann
Nyt fra Flemming Holm
Nyt fra Aksel Hansen
- Folketingsmedlem
- Medlemmer af amtsrådet
- Folketingskandidater
- Kredsforeninger
- Vælgerforeninger
- Partiets hjemmeside
- Aktivitetskalender
- Presseforum
- Søgning
 

Søren Wolstrup
Oktober 2003 - Det nye Danmarkskort

Bortset fra den vigtige afstemning om ny EU-traktat og et folketingsvalg senest efteråret 2005, så er det altoverskyggende spørgsmål, hvad skal der ske med amter og kommuner?
Strukturkommissionen fremlægger, efter planen, den 29. dec. 2003 redegørelsen om hvordan man forestiller sig det nye kommunale Danmarkskort, der skulle dække den offentlige forvaltning langt ud i fremtiden.
Herefter skal regeringen tage stilling til redegørelsen (april 2004), hvorefter folketinget sidst på året 2004, skal godkende en ny kommunal struktur. Efter min mening bør der være et stort og bredt flertal i folketinget bag en ny kommunal inddeling af Danmark. Det vil være det rene ”selvmord” at vedtage en ny reform på det kommunale område, hvis ikke både Venstre og Socialdemokratiet – landets to største partier - er med i aftalen.
Omvendt vil Det konservative Folkeparti gerne være med i en fælles indstilling, men den bør ikke være ret langt fra den reform partiet allerede har meldt udI al sin enkelthed går det ud på at nedlægge amterne, at oprette 3-5 nye regioner, med indirekte valg, idet partiet forudsætter at de nye regioner ikke har ret til skatteudskrivning. De nuværende 275 kommuner sammenlægges til et mindre antal kommuner vel omkring 70-100, altså ingen kommuner under 30.000 indbyggere.
Det er kort fortalt hvad et landsrådsmøde har vedtaget. Lad mig lige tilføje, at partiet mener at sammenlægning af kommuner skal være frivillig, altså kommunerne finder selv sammen i en tilpas størrelse.
Det er her bl.a. her kæden springer af.
Det er ganske umuligt at få et fungerende kommunal Danmarkskort, såfremt kommunerne skal finde sammen i frivillighedens hellige navn. Her vil såvel befolkningen som de lokale politikere gå veje som på mange områder ikke er til samfundets glæde og gavn. Det bliver et alt for uensartet Danmarkskort. Der er mange der ikke vil lege med hinanden, og andre vil kun lege med den nærmeste nabo, og det ender med endnu større forskelle mellem driftige og stillestående kommuner.

Beklageligvis er det store spørgsmål omkring en ny kommunalreform, en nedlæggelse af amterne alene på grund af amternes dårlige økonomi og lange ventelister på sygehusområdet.
Lad mig slå fast, at på alle områder hvor vi i amterne helt alene har ansvaret for planlægning og driften, her skal nævnes vej- og miljøområdet, undervisnings- og kulturområdet, skole- og socialområdet, er der så at sige ingen overskridelser på budgetterne. Det har der for øvrigt ikke været i mange år.
Til gengæld har vi vanskeligt ved at ”styre” udgifterne på sundhedsområdet, idet det på en lang række områder er regering og folketing, der afgør på hvilket niveau den offentlige service skal ligge.
Her skal nævnes det udvidede frie sygehusvalg. God idé for borgerne, men ikke for amternes økonomi, idet staten ikke har givet amterne de økonomiske nødvendige muligheder for at tilfredsstille borgernes forventninger. Der udvikles nye medicinprodukter, næsten hver eneste dag, lægernes faglighed udvikles med rivende hast, teknologen på det kirurgiske og medicinske område finder nye metoder, så sygdomme man for ganske få år siden ikke kunne operere for eller behandle for, nu er en selvfølge. De nødvendige økonomiske ressourcer følger ikke med folketingets sundhedslove, hvilket giver Vestsjællands amt et ”overforbrug” på et par 200 mio. kr. Hvis staten gav fuld kompensation for udgifternes himmelflugt, til medicin og det efter det frie sygehusvalgs stigende udenamtsforbrug, havde vi ingen økonomiske smerter i amterne. Den anstrengte økonomi giver staten en legitim begrundelse for amternes nedlæggelse.
Lad mig tilkendegive, at jeg er tilhænger af en ny kommunal struktur, med op til 3 store landsdels regioner, men det er under forudsætning af en ændring af de nuværende 275 kommuner. Tiden er i endnu højere grad løbet fra små og teknisk dårligt stillede kommuner. Hvem siger for øvrigt, at vi skal have både regioner og større kommuner? Vaskede vi hele ”tavlen” ren og så med helt nye og fremadrettede øjne, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Danmark havde bedst af, at man nedlagde såvel de 14 amter som de 275 kommuner, og i stedet oprettede 25-30 fuldt bæredygtige ”distrikter”. Disse større områder kunne let klare alle de nuværende amts- og primærkommunale opgaver, m ed undtagelse af sundhedsområdet. Her skulle landet inddeles i fire sundhedsregioner, svarende til de fire steder i landet hvor vi har universiteter. Se det er der fremtid i, men det tør 99% af danske politikere vel ikke.


Søren Wolstrupgruppeformand
Den konservative amtsrådsgruppe
Vestsjællands Amt
Maj 2003 - ændring af planloven

Et af de helt store arbejdsredskaber, eller planinstrument for Amtsrådet når det gælder udviklingen i Vestsjællands Amt, er REGIONPLANEN, der skal give gode rammebetingelser for samfunds- udviklingen i Amtet, men også sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af arealerne, altså en afvejning af benyttelse og beskyttelse.

Den tidligere regering udsendte hvert 4. år et par hundrede sider med retningslinier om hvilke ændringer miljøministeren nu havde, til de næste fire års udvikling i amterne.

Den nuværende minister, Hans Chr. Schmidt, udsender i stedet for en meget kort oversigt (ca. 20 sider) over de regeringens interesser i regionplanlægningen, hvilket gør arbejdet i amterne betydeligt lettere at håndtere, samt mere forståeligt for brugerne af planen, og det gælder både for kommuner, erhvervslivet og ganske almindelige borgere.

En af de helt store planlægningsopgaver er administrationen af de såkaldte landzonetilladelser, altså de retningslinier amtets Vej- og Miljøudvalg ønsker udviklingen i landzone skal ske efter.

Kort fortalt kræves der i landzone tilladelse til:

Udstykning, byggeri, samt ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer

I disse sager er det ikke ualmindeligt med politisk uoverensstemmelse mellem de politiske partier i udvalget eller amtsrådet, hvilket ofte fremgår af de lokale aviser, regionalradio og TV.

Det er der ikke noget mærkeligt i, vi politikere og partier har ikke de samme ønsker om udvikling, tilpasning i det moderne samfund, samt økonomisk gevinst i erhvervslivet, men der er ingen tvivl om at samfundet som helhed vil komme til at mærke, at der her i amtet er sket et regeringsskifte, der vil virke til gavn for det samlede erhvervsliv, styrke bosætningsmulighederne i de enkelte kommuner, hvorved befolkningstilvæksten og skattegrundlaget øges til gavn for hele Vestsjælland.

Men den nye minister har dog lagt op til en ændring i den samlede planlov, idet kompetencen til at meddele landzonetilladelser - altså byggeri og udnyttelse af eksisterende bygninger i det "åbne land" flyttes fra amterne til kommunerne her sidst på året.

De fleste amtsråd har forholdt sig neutralt til denne ændring, dette gælder også for Vestsjællands Amtsråd, men jeg personligt hilser da denne ændring velkommen.

Mener regering og minister at kommunerne er bedre til at administrer denne lovgivning, så for mig ingen alarm. Det kunne jo måske få folketinget til at overveje, i en tid hvor der også er stor kritik af amternes håndtering af sygehusvæsenet, til at fremsætte forslag om nedlæggelse af amterne, og i stedet oprette to-tre regioner, og i samme åndedrag samle vore 275 kommuner til 60-70 storkommuner.

Hvad skal vi dog med 275 kommuner, når hovedparten af kommunerne har svært ved at følge med i borgernes servicebehov?

Dette er en opfordring til folketinget og borgerne i almindelighed. Lad os få en debat om hvordan den kommunale inddeling af Danmark skal se ud. Hellere nu end senere.

Søren Wolstrup (C)
Formand for Teknik & Miljø i Vestsjællands amt